Brandsikkerhed 3

Kære andelshavere,

Vi er i gang med den store vedligeholdelsesplan for AB Vibekevang, og dette indebærer også skærpede brandregler samt løbende brandtilsyn.

Dette er både for at beskytte os alle mod brand – og sikre os alle – vores liv, vores ejendele og vores ejendomme.

Fremkommelighed og sikkerhed er højeste prioritet i opgangene.

I vil derfor hen over året løbende få mere info om, hvad du som andelshaver skal være opmærksom på.

Første trin er fokus på trappen og opgangen. Altså det område som omfatter trappen, reposer, kældergang og under trappen – og området i forbindelse med dette.

Dette betyder følgende for dig som andelshaver:

  • Alle branddøre i kælderen skal på alle tider holdes lukket.
  • Der må ikke stå hverken egen eller fælles opbevaring under trapper, eller i opgangen. 
  • I opgangen og på reposer må der ikke stå opbevaring så som sko, møbler (så som skohylder, stumtjenere, kasser med ting mm.) ej heller må der opbevares byggematerialer.
  • Kul og andet optænding til grill må ikke stå uden for aflåste kælderrum/aflåste fællesrum.
  • Benzin og lign. til græsslåmaskiner mm. må ikke stå på fællesarealer eller i uaflåst rum.
  • Der må ikke henstilles affald foran ens hoveddør.
  • Vores røgalarmer bliver tjekket løbende, men oplever du som andelshaver, at der er problemer med en røgalarm, så meld ind til viceværten.

Pr. 19. august 2024 skal alle nævnte arealer være ryddet som beskrevet herover. 

Er de ikke det, vil viceværterne sørge for at henstillede ting, vil blive fjernet – hverken vicevært eller bestyrelsen kan holdes til ansvar for ting fjernet fra fællesarealer.

Vi håber, at I vil hjælpe med at øge vores brandsikkerhed, og tage hånd om jeres fællesarealer.

Husk at fremkommelighed ikke kun gælder for brandfolk. Ambulancereddere skal også uhindret kunne komme ind og ud med patienter, der ikke selv kan gå ned eller op af trappen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVARSEL: Vores hjemmeside kan bruge cookies. Vi prøver efter bedste evne at efterleve de danske GDPR-regler og har optimeret siderne, så al unødvendig registrering skulle være fjernet.