Vandproblem i Vibekevang

Flere ejendomme i Vibekevang er plaget af problemer med vand i kælderen. Vandet trænger ind gennem vægge og kældergulve, hvilket giver vand- og fugtskader.

For vores forening er det især Vermundsgade 16 (og til dels nr. 20), der har de store problemer pt.

Problemets årsag er ikke nemt for bestyrelsen at få løst. Vi har været i kontakt med Københavns Kommunes teknik og miljøforvaltning omkring kloaker mv. De henviser til HOFOR, der henviser til endnu et firma. Ingen har rigtig svaret tilbage på vores henvendelser. Vi har ligeledes prøvet at få rejst problemet i grundejerforeningen Vibekevang, for at få dem ind i sagen. Det hjælper jo ikke at vi får stoppet indtrængende vand i vores kældre, hvis nabo ejendommen ikke gør. Desværre har grundejerforeningen Vibekevang ikke ville hjælpe os med at få rejst sagen overfor kommunen eller prøvet på at få et samlet overblik over problemets omfang. Så lige nu, står vi lidt alene om at få løst problemet.

Følgende er dog igangsat:

  • Lige nu har Vermundsgade 16 behov for nye tagrender. Vi venter på tilbud for nye tagrender til Vermundsgade 16 og 20 – til gade og have siden. Når bestyrelsen har behandlet tilbudet vil yderligere info komme.
  • Opkant rundt om lyskasser i Vermundsgade 16 og 20 venter på udførelse.
  • Bestyrelsen er ved at indlede samarbejde med en rådgiver omkring vores vedligeholdelsesplan. Dennes opgave bliver bl.a. at hjælpe os i gang med undersøgelser af grundvandsændringer, muligt dræn omkring husene mv.

Hilsen Bestyrelsen

Her tænker du på “Vandproblem i Vibekevang”

  1. Jagtvejens VVS har meddelt, at de kommer og starter udskiftningen tirsdag d. 6. august 2024. Arbejdet vil tage en uges tid og foregå fra lift.

    Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ADVARSEL: Vores hjemmeside kan bruge cookies. Vi prøver efter bedste evne at efterleve de danske GDPR-regler og har optimeret siderne, så al unødvendig registrering skulle være fjernet.